Aflysning og koncertsæson 2021 - 2022.  111. sæson

Aflysning og koncertsæson 2021 - 2022. 111. sæson

 Til medlemmerne af Kammermusikforeningen af 1911 

Endnu engang er bestyrelsen desværre nødsaget til at aflyse en koncert (den 14. april 2021 med Nightingale Kvartetten) grundet pandemien. 

Som noget særdeles positivt må nævnes, at man fra Sundhedsstyrelsens side regner med at have færdigvaccineret hele den danske befolkning med udgangen af juli (måske tidligere)!

Det betyder, at vi nu langt bedre kan se lyset for enden af tunnelen - og dermed forhåbentlig vende tilbage til en mere normal sæson igen i Kammermusikforeningen til oktober. Vi kan røbe, at vore medlemmer vil få lejlighed til at høre de aflyste ensembler – se nedenfor.

Kompensationen for vore betalende medlemmer
Vi har regnet ud, at kompensationen for vore betalende medlemmer for de aflyste koncerter i den forgangne sæson beløber sig til 350 kr. Det betyder, at man ved nytegning til den næste sæsons 7 koncerter vil blive opkrævet 250 kr. (normalt 600 kr.) for den kommende sæsons 7 koncerter.

Giroopkrævningerne vil blive udsendt pr. mail fra engang i september måned. 

Datoerne for den næste sæson bliver:
20. oktober 2021, 10. november 2021, 24. november 2021, 8. december 2021, 19. januar 2022,
23. februar 2022, og 23. marts 2022.

 De medvirkende ensembler bliver:
Nightingale Kvartetten – Eckersberg Klavertrioen – Christopher Tun Andersen, violin, Marina Kan Selvik, klaver – Jonas Frølund, klarinet, Nicolas Algot Swensen, bratsch, Elias Holm, klaver P2 1. prisvindende Novo Kvartetten – David Danholt, tenor, Charlotte Thaning, klaver  – 
Tine Rehling, harpe, Ulla Miilmann, fløjte.

Bestyrelsen vil ønske alle vore medlemmer en rigtig god sommer – og et glædeligt ”på gensyn” den 20. oktober 2021. 

Generalforsamlingen afvikles den 24 november 2021.

 Følg med på vores hjemmeside: www.1911.dk

 

                                              På bestyrelsens vegne 

                                               Michael Malmgreen
                                                        (formand)