Medlemmers omtale af en af vores koncerter 



Onsdag den 10. oktober 2018 

Ungt talent Jonas Frølund (læs her)
Nina Bols Lundgren (sopran), Jonas Frølund (klarinet), Charlotte Thaning (klaver)

Der spilles værker af: Franz Schubert - Louis Spohr – Witold Lutoslawski – Francis Poulenc

En omtale fra et medlem
Lotte Brinckmeyer 11.10.18
I går aftes var der bevægelse i kunsten - stor bevægelse og der var kunst i klarinetten - stor kunst. Er det muligt at spille så svært et værk som Fr. Poulenc, når man kun er 22 år. Svaret er ja, hvis man hedder Jonas Frølund. Med til at løfte aftenen var en dejlig sopran, Nina Bols Lundgren. Og spiller klaveret? Ja, mon ikke - Charlotte Thaning.
LMB



Onsdag den 21. marts 2018 kl. 19.30 i Garnisonskirken
Poseidon Kvartetten (Klik her!) Jon Gjesme, violin, Christine Enevold, violin, Ettore Causa, bratsch, Ingemar Brantelid, cello samt Iben Teilmann, bratsch. 
Der blev spillet værker af: Schubert: Strygekvartet no. 14 i d-mol D. 810 "Døden og pigen" og Brahms: Strygekvintet no 2 i G-dur op. 111

En omtale fra et medlem

Hvad skal man lave en onsdag aften i vintermånederne ? Det ved medlemmerne af Kammermusikforeningen af 1911 i hvert fald. Der skal man nogle gange til koncert i Garnisonskirken. Og i aftes (21.03.18) oplevede man igen, igen, igen et brag af en koncert, denne gang med Poseidon Kvartetten med en bratch i mente (Iben Teilmann). Der blev spillet Schubert, strygekvartet i D-mol samt Brahms, strygekvintet i G-dur.

En koncert er en lang række toner for øret, men at se og opleve musikerne udøve deres kunst er en unik oplevelse. Poseidon Kvartetten leverede en helt forrygende præstation med en vild virtuositet, musikalitet og vitalitet (jeg var lidt bange for at 1 violinisten skulle falde af stolen). Vi sad 4 venner på stribe, og vi fik alle hjertebanken. At tilhørerne får en gave er evident. Jeg regner med, at musikerne får tilfredsstillelsen af at være i stand til at formidle klassisk musik så direkte ind i andre menneskers hjerter.

Denne sæson er forbi, men en ny starter i oktober 2018. Er der ikke nogle venner, man kunne unde denne form for hjertebanken?
Lotte Brinckmeyer

På Facebook siden "Vi ELSKER klassisk musik" skriver Helle Salling denne omtale :

Dejlig koncert i Garnisons Kirken med Poseidon Kvartetten

På facebook siden "Kammermusikforeningen af 1911" har vi lagt anmeldelsen skrevet af Lotte Brinckmeyer